Det hele startede i 2012, hvor jeg selv blev introduceret skala-rigtige fjernstyrede biler. Inden da havde jeg en racer (vist nok noget Tamiya-halløj) som jeg ville sælge, og en mulig køber inviterede mig med til en søndag eftermiddag i Karlstrup Kalkgrav, hvor der var 6-8-10 gutter med hver deres skala-tro fjernstyret Land Rover og andre modeller.

Jeg blev naturligvis hurtigt fascineret men tænkte at der manglede nummerplader på bilerne. Og så var det jo bare om at komme i gang med at finde de rigtige dimensioner og ikke mindst den rigtige skrifttype, hvilket ikke var/er nemt, da producenter af de virkelige nummerplader selv har “opfundet” skrifttypen. Jeg fandt dog hurtigt den skrifttype som ligner bedst, for ikke at sige – ligner nærmest perfekt!